Topløse og med feministiske budskaber malet på tværs af de bare bryster slog den ukrainske feministgruppe Femen torsdag aften til mod modeshowet for Nina Ricci. Men modellen Hollie-May Saker, som er udråbt til at blive lige så stor som Kate Moss, viste både demonstranterne og publikum, at smukke piger også kan slå en proper næve.
Den 18-årige model blev grebet i armen af den ene af den topløse feminister, som også prøvede at løfte op i hendes nederdel. Det ville den engelske model altså ikke finde sig i.
LÆS OGSÅ: Se video: Her knalder par på motorvejen
Hollie-May slog ud med armen for at rive den til sig og ramte samtidig feministen lige på næsen. Utroligt nok lykkedes det efterfølgende modellen at fortsætte ned ad catwalken, som om intet var hændt.
"Den bitch ødelagde min gang, og jeg fik hendes hængebryster i ansigt" skrev modellen arrigt på Twitter efter modeshowet.
Og det lyder da heller ikke til, at den unge model har fortrudt, at hun slog fra sig.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
- Når jeg tænker over det, så ville jeg ønske, at jeg havde skubbet dem begge ned af scenen. De ødelagde mit yndlingsshow, siger Sollie-May Saker til Daily Mail.
De ukrainske kvinder i Femen er kendte for deres topløse protester, og aktionen ved Nina Ricci-opvisningen torsdag aften var ingen undtagelse.
Modehusets modeller var ved at fremvise forårskollektionen for 2014, da to blonde og topløse kvinder sprang med op på catwalken og begyndte at råbe.
Se billederne fra Femens aktion i Paris herunder: