Model sagsøger kendt rapper efter sviner

admin

|

25/04/2014

Dagens topnyheder

Man skal tænke sig godt om, før man lægger noget ud på de sociale medier. Især hvis man har knap to millioner følgere som rapperen 50 Cent.

Rapperen med det borgerlige navn Curtis Jackson har fået en retssag på nakken, som kan komme til at koste ham 11 millioner dollar - altså i omegnen af 59 millioner danske kroner, skriver The Daily News. 

Modellen Sally Ferreira anklager Jackson for at have skadet hendes gode ry ved at lægge et billede af hende op på Instagram med en hånlig tekst.

- Advarsel: Lad være med at arbejde sammen med den største kælling. Hendes navn er Sally Ferreira, og hun er model, skrev rapperen på Instagram.

50 Cent lagde billedet op efter, at nogle billeder af ham og Ferreira fra en optagelse af en musikvideo var blevet lækket til pressen. Rapperen mener, at Ferreira selv havde lækket billederne.

- Inden denne æreskrænkelse, var frøken Ferreira beskæftiget i tre forskellige projekter og havde et godt ry i branchen, skriver modellens advokat i søgsmålet og oplyser, at alle projekter nu er sat på pause.

Desuden har Sally Ferreira fået en del barske kommentarer, efter rapperen lagde billedet op, påpeger advokaten.

50 Cent har solgt over 20 millioner album på verdensplan og har desuden forsøgt sig som skuespiller i blandt andet filmen "Righteous Kill".

Newspaq