Jeg har altid befundet mig i en slags identitetskrise. Ikke i traditionel forstand, men nærmere i en skizofrenistisk-personlighedsspaltnings-forstand.
Jeg ved, hvem jeg er, men mit ”jeg” består af tilpas mange roller til, at det ofte er svært at skelne mellem dem – og jeg er helt overbevist om, at jeg ikke er alene!
Personlighedsspaltningen starter vel allerede i barndommen:
Man har en rolle som datter og en rolle som legekammerat, og man opdager hurtigt, at man gør klogest i at holde rollerne særdeles adskilt.
Mor og far synes ikke, det er sjovt at tegne på væggene, og legekammeraten skælder ikke ud, når man er uartig. Mor og far synes ikke, man skal hoppe i sofaen eller lave børneværelset om til en svømmehal, og legekammeraten smører hverken rugbrødsmadder eller renser sår, når man slår sig.
Læs også: - En solgt flæskesteg ligger jo heller ikke og mænger sig i køledisken med dem, der ikke er solgt
Snart får man også en rolle som skoleelev, kæreste, som seksuelt væsen eller avisbud, og igen er det mest hensigtsmæssigt at udleve sin rolle i de rette omgivelser. Det er upraktisk at onanere foran forældrene eller på avisruten, og det er ensformigt at agere datter eller skoleelev sammen med sin kæreste.
Desværre er tilstanden på ingen måde ændret som voksen – tværtimod, for som voksen forventes der en bestemt adfærd i forskellige kontekster.
Man bør ikke samtale med sit barn som en ven eller veninde, og det er knap så velset at lege ”luder” på arbejdspladsen (selvom det sandsynligvis ville pifte arbejdsdagen lidt op). Men hvem er man lige nu, hvorfor er man det og skal man skifte rolle igen om to minutter?
Lad os tage et eksempel: Det er sidst på eftermiddagen, og du sidder i sofaen med dine børn, da din telefon ringer. Det er din veninde, der lige er blevet slået op med af sin kæreste. Som den gode veninde du er, opfylder du hendes venindebehov med din yngste siddende i skødet, der stolt peger og fortæller.
Ind imellem samtalen nikker du og siger; ”det er flot, skat”, mens veninden ufortrødent brøler videre. Midt i det hele kommer din mand hjem, som griber dig om halsen, kysser dig lidenskabeligt og hvisker, hvad du kan forvente i aften, i dit øre.
En besked tikker ind på din arbejdsmail med emnet ”HASTER” og pludselig banker din mor på døren – hun var jo lige i nabolaget. Du er nu mor, veninde, kone, karrierekvinde og datter på én og samme tid og endda til en præstation, der er en Oscar værdig.
Læs også: Hvorfor pakke dem ind? Flere løsslupne bryster tak!
Desværre erfarer jeg ofte, at disse mange roller forvolder mig en del problemer. Som kvinde sætter jeg en ære i både at være kone, kæreste, bedste ven og ”luder” for min mand, men når det er ”luder-tid” i dobbeltsengen, kan mor-rollen stadig fylde mit bryst.
Jeg synes, det kan være vanvittig svært og drænende at jonglere mellem rollerne, og jeg giver ofte de ’få’ 24 timer i døgnet skylden.
Samtidig skifter jeg langsomt rolle til en småirriteret, præmenstuel mokke, der sommetider ønsker sig langt væk under dynen, hvor jeg bare er mig og ikke noget for nogen andre. For kan man tænde og slukke for sig selv? Kan man slukke for mor og tænde for ”luderen”, eller slukke for karrierekvinden og tænde for veninden?
De kloge siger, at mænd tænker på sex hvert 5. sekund.
Kvinder tænker på mad, indkøbslister, sex, sko, tøj, bør jeg snart begynde at træne? Er der mange kalorier i det her? Er mine forældre stolte over, hvem jeg er blevet? Bleer, tv-serier, burde jeg få større læber? Klæder mit fornavn mit efternavn? Næste weekend, frækt undertøj, er mine øjenbryn ok? Fortjener jeg mere i løn?.. hvert 5. sekund.
Så hav tålmodighed kære mænd – og giv os lige fem minutter til at stille om på en ny kanal…
Indlægget er skrevet af Nanna Just for Dagens.dk. Hun er Stud. Cand.mag, mor til Lucas på to år og har bloggen klummeliv.dk.
Læs også: 10 tegn på at din mand føler sig afslappet i jeres forhold
Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: