(Opdateret 13.30 med ord fra Stephanie Kessler)
Stephanie Kessler, der går under navnet Geggo, har netop været til nakkefoldsscanning, så nu er tv-personligheden klar til at bekræfte, at hun skal være mor til januar.
- Vi glæder os helt crazy og er simpelthen så glade begge to. Idag var vi til nakkefoldsscanning, hvor vi fik nogle fuldstændig fantastiske tal – det er sådan, at hvis tallene er under 1:300, er der en øget chance for at barnet i maven har downs syndrom, men der er slet ingenting at bekymre sig om, ALT så perfekt ud, og vores lille bebs lå ligeså fint og boksede rundt derinde i sin “hule”, skriver Geggo, der er datter til Linse Kessler og kendt fra tv-programmet ‘Familien fra Bryggen’, på sin blog.
- Så everybody, jeg skal være mama, Cengiz skal være far, vores mødre skal være mormor og farmor, og mopper skal være OLDEMOR (mega svedig titel hvis du spørger mig).
Geggo, og kæresten Cengiz mistede i februar deres første barn tidligt i graviditeten.
Dengang fortalte hun i realityprogrammet, hvor frygteligt det er at tage til scanning for at høre sit lille barns hjerte slå, og så er der helt stille.
Men denne gang er alt forløbet efter planen, så nu kan det glade og spændte kommende forældrepar ikke længere holde på hemmeligheden.
- Tænk engang, at vi har skabt den fine lille prut sammen. Jeg kan ikke holde tårerne tilbage, når jeg tænker på alt det, der skal ske nu. Vi skal have en lille en, skriver hun.
Siden parret mistede deres første barn, har de været endnu mere fast besluttede på, at de skal være forældre. Derfor har realityskønheden taget alle forholdsregler.
- Ingen alkohol, ingen energi-drikke eller kaffe (jeg ved godt, de siger, man godt må drikke en enkelt kop om dagen, men jeg har valgt ikke at indtage koffein overhovedet), og cigaretter ryger jeg ikke i forvejen, så det var meget nemt, skriver hun.
Parret får barnets køn at vide om halvanden uges tid.
Tillykke til Geggo og Cengiz!
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: