I 1982 døde bedstemoderen til den dengang 7-årige australske pige Tracey Corbin-Matchett. For bedre at forstå, hvorfor bedstemoderen var død, skrev den lille pige et brev til landets daværende premierminister Bob Hawke. Hans svar var ret overraskende.
Efter bedstemoderens død led den 7-årige Tracey af utallige mareridt og begyndte at frygte døden.
- Jeg var bange for døden og atomkrig. I fjernsynet var der hele tiden historier om krig, og jeg var bange for, at jeg også ville dø, siger Tracey, som i dag er mor til tre børn, til kidspot.com.au.
- Jeg kan huske, min mor fortalte mig, min bedstemor var død, men jeg kunne bare ikke forstå hvorfor. Min mors forklaring var bare ikke forståelig for en 7-årig, husker Tracey.
Så for bedre at forstå døden, spurgte Tracey sin mor, hvem der bestemte i verden, for dem, som bestemte måtte da vide, hvorfor man døde?
- Min mor sagde, der ikke var nogen, der rigtig bestemte i verden, men ham, som bestemte i Australien hed Bob Hawke og var premierminister
Så unge Tracey satte sig ned for at skrive et brev til premiereminister Bob Hawke, hvori hun spurgte, om han kunne forklare, hvorfor hendes bedstemor var død.
Brevet som Bob Hawke skrev til Tracey tre år senere
Kære Tracey.
Tak, fordi du skriver til mig. Jeg beklager, jeg ikke har været i stand til at svare dig tidligere.
Spørgsmålet som du stillede mig er meget svært at svare på, og jeg tror, de fleste af os har meget forskellige forestillinger om, hvad der sker, når vi alle i sidste ende dør.
Nogle mennesker dør, fordi de er så syge, at lægerne ikke længere kan hjælpe dem.
Måske bliver vores kroppe slidte, når vi bliver gamle, og nogle dele af kroppen går i stykker ligesom på en gammel bil.
Ingen af os ved, hvor længe vi lever, derfor synes jeg, du skal prøve på ikke at tænke så meget på døden, men i stedet prøve at tænke på alle de dejlige ting omkring dig, som gør livet så værdifuldt for os alle.
Alt det bedste til dig og dine forældre
Kærlig hilsen
R J L Hawke
Fik krammer af premiereministeren
Da Tracey tre år senere modtog premiereministerens brev, var hun blevet 11 år og vidste derfor lidt mere om verden omkring hende, men alligevel blev hun enormt glad for brevet.
Det efterfølgnende år, i 1986, var Tracey til en koncert i Sydney Entertainment Centre, hvor hendes penneven Bob Hawke åbnede koncerten.
- Jeg så ham i lobbyen, og skyndte mig op til ham for at takke ham for brevet. Han havde selvfølgelig ingen ide, om hvem jeg var, eller hvilket brev jeg talte om, men han gav mig et stort kram. Det var den bedste aften nogensinde, erindrer Tracey om dengang hun mødte sin penneven.
- Jeg kan ikke forestille mig mine børn gøre den slags i dag, de ville nok bare søge på internettet. Døden er så svær for børn at forstå, og jeg kan slet ikke forestille mig Tony Abbott skrive sådan et betænkeligt svar,” slutter den nu grandvoksne Tracey Corbin-Matchett med en slet skjult hentydning til australiens nuværende premiereminister.
Hvordan taler du med dine børn om døden? Skriv din kommentar i kommentarfeltet.