Den af fiskerne forhadte fugl skarven skal nu jages intensivt for at skræmme den væk fra sårbare fiskebestande som laks og snæbel.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) serverer 1. juli en hårdere regulering af skarven i form af en ny forvaltningsplan. Så kan skarven skydes i længere perioder og i flere områder end hidtil.
- Det går ikke, at skarven bruger kyster og fjorde som madkasse. Skarven kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret, siger Esben Lunde Larsen.
- Mere aktiv regulering skal sikre grundlaget for et stærkt fiskerierhverv og mere fisketurisme.
Ifølge flere eksperter er problemet dog ikke, at der er sket en voldsom stigning af skarver.
- Bestanden af skarver er nok steget, men ikke løbet løbsk, siger Thomas Bregnballe, seniorforsker ved Bioscience ved Aarhus Universitet.
- Problemet er mere, at skarven efter en række kolde vintre med mangel på føde fandt på at tage op især i de jyske åer og jage fisk der, hvad nogle sårbare arter lider under.
I Dansk Ornitologisk Forening mener formand Egon Østergaard, at ministeren er på helt gal kurs.
- Vi har i flere år støttet, at man kunne skræmme skarven væk fra åmundingerne. Men at det nu også skal udvides til hele åsystemer, er helt forkert. Skarven har været her lige så længe som laksen, men gøres nu uretfærdigt fredløs, siger han.
Seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua bakker ministeren op.
- Vores undersøgelser har vist, at der kunne gå 10.000 laks op i Skjern Å på en sæson, mens tallet nu er snarere 4000. Skarven tager op mod halvdelen af ungfiskene, inden de når havet. Andre mere sårbare vandløbsfisk klarer presset fra skarven endnu dårligere.
-Hvis man vil beskytte og bevare værdifulde laksefisk, burde hele Sydvestjylland og Vestjylland være beskyttet mod et stort antal skarv, siger han.
Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, er enig.
- Vi snakker ikke om heksejagt på skarven men om at skræmme den væk fra de mest problematiske steder, siger han.
/ritzau/
