Mette Frederiksen modtager bamser: Fredelig protest har taget form

Mathias Busekist

189 uger siden

|

28/03/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Privatpersoner sender bamser til Mette Frederiksen. De håber, at det vil være med til at rette fokus mod de danske børn, som man vil have hjem fra fangelejrene i Syrien.

Dagens topnyheder

Mette Frederiksen, børnenes statsminister, har modtaget bamser med en besked om, at alle børn, også dem, der befinder sig i fangelejrene i Syrien, har ret til en tryg og god opvækst.

Lea Bohr, mor til to, står bag den fredelige demonstration. Hun fortæller til Ekstra Bladet, at hun valgte at starte demonstrationen, da hun ikke længere ville se passivt på, mens der ikke blev handlet.

"Jeg blev virkelig blevet ked af det over det. Jeg følte, at man måtte gøre noget, der er lidt mere konkret. Under andre omstændigheder havde folk nok lavet en demonstration, men det gør man jo ikke," fortæller hun.

Lea Bohr fortæller endvidere, at hun håber, hun kan sprede budskabet om, at børn ikke skal betale for forældrenes handlinger. Hun indrømmer, at det kan være en svær diskussion at have, men hun mener dog alligevel, at Danmark har et ansvar.

"Jeg synes, at det er meget kynisk og ubehageligt. Det er uværdigt for vores samfund. Jeg synes ikke, at vi kan se os selv i øjnene ved at behandle vores egne statsborgere sådan."

Hun valgte, at hun ville sende bamser til Mette Frederiksen. Hun mener, at bamser kan bruges som et universelt symbol på tryghed, da alle børn i hele verden har bamser, mener hun.  

Det hele skulle gerne ende med, at man får børnene tilbage til Danmark, hvorefter man vil kunne håndtere situationen. Men hun håber også, at man tager ansvar for forældrene. 

"Jeg håber selvfølgelig, at de kommer hjem. Og så er der et retssystem, der må dømme dem. Jeg er med på, at bamser ikke gør det alene, men jeg synes, det er vigtigt, at man som helt almindelig borger kan vise sin utilfredshed."