Antallet af akademikere i den offentlige sektor har nået nye højder, trods Mette Frederiksens gentagne udtalelser om behovet for at skære ned på 'de kolde hænder' i det offentlige.
Siden hendes tiltrædelse som statsminister tilbage i 2019, har der været en bemærkelsesværdig stigning i antallet af offentligt ansatte akademikere, med en gennemsnitlig ansættelse af 192 nye medarbejdere i staten hver måned.
Det viser en en ny analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark ifølge B.T.
Den afslører desuden også, at væksten ikke kun er begrænset til staten, men også kommunerne har set en eksplosiv stigning i antallet af akademikere, selv når der tages højde for befolkningstilvæksten.
Udviklingen har skabt bekymring blandt Danmarks små og mellemstore virksomheder, der kæmper med mangel på kvalificeret arbejdskraft:
"Som Mette Frederiksen selv siger, er arbejdskraft vores mest værdifulde valuta i dag. Derfor er det et problem, at så mange nu arbejder i det offentlige, når mange private virksomheder står og mangler kvalificeret arbejdskraft", påpeger Pernille Birch, økonom hos SMVdanmark, og understreger problematikken ved, at en stor del af denne værdifulde ressource bliver absorberet af det offentlige.
Hun stiller spørgsmålstegn ved, om den offentlige sektor reelt er blevet forbedret som følge af denne akademikerboom, idet hun bemærker, at det ikke synes at være blevet nemmere at drive virksomhed i Danmark, og at sagsbehandlingstiderne faktisk er blevet længere.
Og selvom der ikke er tvivl om, at de offentligt ansatte akademikere bidrager til samfundet, rejser hun spørgsmålet, om det virkelig er nødvendigt at fortsætte med at ansætte flere akademikere i det offentlige, især når arbejdskraften bliver en stadig mere begrænset ressource.
Venstres politiske ordfører, Torsten Schack, udtrykker håb om, at regeringens "frisættelsesdagsorden" vil kunne reducere antallet af offentligt ansatte akademikere på længere sigt, selvom der endnu ikke er sat konkrete mål for, hvor mange der kan undværes.
