Folketinget tog onsdag et vigtigt og kontroversielt skridt mod en højere pensionsalder, da Folketingets formand Søren Gade (V) fremsatte lovforslag nummer 149.
Med forslaget skal pensionsalderen hæves til 70 år for alle født fra 1. januar 1971 og frem. Den automatiske regulering følger danskernes stigende levealder, men møder massiv kritik fra flere sider, herunder Socialdemokratiet selv.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere sat gang i debatten om pensionsalderen ved at erklære, at Socialdemokratiet kun vil stemme for en automatisk forhøjelse af pensionsalderen denne ene gang.
"Vi skal sikre et pensionssystem, som er mere socialt retfærdigt," sagde hun i august og understregede, at der er stor forskel på, hvilke arbejdsliv danskerne har.
Hun betonede, at dem med hårde fysiske jobs ikke nødvendigvis har samme muligheder for at arbejde lige så længe som andre. Alligevel fastholder regeringen sin støtte til det nuværende lovforslag.
Det skriver TV 2
Smide Velfærdsforliget i lokummet
Flere organisationer, herunder 3F, har kritiseret lovforslaget og peger på, at arbejdsmiljøet ikke er forbedret i det omfang, der blev lovet.
De advarer om, at mere end 750.000 lønmodtagere er udsat for et hårdt fysisk arbejdsmiljø, hvoraf mange er i fare for at blive nedslidt.
Mette Frederiksen står dog fast på, at regeringen ikke uden videre kan skrotte Velfærdsforliget fra 2006, som fastlægger den automatiske regulering.
"Vi kan ikke smide Velfærdsforliget i lokummet uden, at vi har fundet et system, der både er mere retfærdigt og samtidig sikrer, at vi også har råd til kræftbehandling og folkeskoler," lyder det fra Socialdemokratiets pensionsordfører Frederik Vad.
Mens regeringen balancerer mellem økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed, er mange danskere stadig usikre på, hvad fremtiden vil bringe.
Med lovforslaget fremsat er debatten om en mere retfærdig pensionsmodel langt fra ovre.
Lovforslaget forventes at træde i kraft 31. december 2025, men vejen dertil er belagt med både politiske og sociale udfordringer.
