Mette Frederiksen med klar melding: "Forfærdende billeder"

Julie Møller

206 uger siden

|

07/01/2021
Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen reagerer på urolighederne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Urolighederne ved USAs kongres i Washington onsdag aften dansk tid har fået Mette Frederiksen til tasterne. I et opslag på Facebook skriver hun:

“Ekstremisme, vold, polarisering og kaos er aldrig vejen frem. Forfærdende billeder fra Washington,” skriver hun og afslutter med:

“Må demokratiet bringes til at virke igen.”

Hun bakkes op af udenrigsminister Jeppe Kofoed, der på Twitter skriver:

“Stærkt bekymrende, ubehagelige scener fra Washington. Forventer amerikanske demokrati også denne gang kommer ud på rigtige side. Kongressens arbejde må respekteres. Danmark støtter demokratiske transition i USA. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Biden-administrationen.”

Hundredevis af Trump-støttere stormede Kongressen onsdag aften. Det var denne aften, at medlemmer af Senatet og Repræsentanternes Hus formelt skulle bekræfte Joe Biden som vinder af præsidentvalget.

Fire personer har indtil videre mistet livet i forbindelse urolighederne. En kvinde er blevet skudt, og tre andre er omkommet efter "medicinske komplikationer", skriver TV 2. 

Trump sletter tweets

Under urolighederne var Donald Trump flere gange på Twitter med forskellige udmeldinger. Men han har siden valgt at slette tre opslag, som Twitter vurderede var 'misvisende' og 'bidrog til vold'. Det sociale medie havde truet med, at Trump permanent ville blive udelukket fra platformen, hvis ikke han slettede opslagene.