Mette Frederiksen med alvorlig udmelding: Dansk corona-mutation kan true hele verden

Mathias Busekist

215 uger siden

|

04/11/2020
Nyheder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der vil blive indført en række restriktioner, der skal nedsætte smitte overfor den muterede virus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dagens pressemøde bød på, at Mette Frederiksen konkluderede, at det er nødvendigt, at alle mink i Danmark bliver aflivet. Det samme gælder avlsdyr. 

"Virus er muteret i mink, og den muterede virus har spredt sig til mennesker. Og hvad er værre er, så har SSI i laboratoriet fundet fem eksempler på virus fra minkfarme i mennesker," siger Mette Frederiksen.

Hun siger dermed, at minkavl i Danmark står overfor den største krise, man nogensinde har set. 

Ifølge Mette Frederiksen, er det nødvendigt at aflive alle mink, da hun ikke blot har ansvar for alle danskere, men også et ansvar for den øvrige verden. 

Fundet mutation i fem prøver

Magnus Heunicke fortælller ligeledes på pressemødet, at Statens Serum Institut har foretaget prøver, hvor man har fundet mutation i fem af prøverne. 

Han er dermed enig med landets statsminister om, at det er en trussel mod den globale kamp for en vaccine. 

"Undersøgelserne har vist, at mutationerne kan påvirke de aktuelle kandidater, der er til en vaccine mod covid-19. Det er en trussel for udviklingen af vacciner mod coronavrius. Derfor er det vigtigt, vi laver en national indsats."

De går dermed til kamp mod minkavl, da de frygter, det vil sprede sig til resten af verden. 

Statsministeren har dermed sat Forsvaret, hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen ind. 

Mette Frederiksen udtrykker slutteligt sin beklagelse og sympati, da beslutningen er truffet med et tungt hjerte. 

Nye restriktioner bliver indført

Regeringen vil samtidig indføre nye restriktioner i Nordjylland, hvor der er tale om en nedlukning, der går længere end de nationale restriktioner. 

"Vi ved godt, at vi efterlader jer i Nordjylland i uvished til i morgen. Det beklager jeg. Men vi skal handle nu. Det drejer sig om liv og død. Ikke kun i Danmark, men i hele verden," siger Mette Frederiksen.

Det drejer sig om Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Thisted og Læsø Kommuner.