Mette Frederiksen er bekymret: "Jeg håber aldrig, det bliver sådan"

Julie Møller

217 uger siden

|

30/09/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er en bekymret statsminister, der på de sociale medier giver udtryk for sine tanker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I nat mødtes præsidentkandidaterne Donald Trump og Joe Biden i den første ud af tre debatter frem mod valget 3. november i USA. Her var de mange seere vidner til en debat, hvor der ikke blev lagt fingre imellem. TV 2 skriver, at debatten ‘endte i kaos’, hvor Trump igen og igen afbrød, hvilket til sidst fik Joe Biden til at bede ham om at ‘holde kæft’.

Tonen i debatten og de to modstanders retorik har fået landets statsminister, Mette Frederiksen, til at give udtryk for sine bekymringer på Facebook og Instagram. Onsdag morgen har hun lagt en selfie op på de sociale medier, hvortil hun skriver:

“Godmorgen. En valgdebat i USA i nat, hvor afbrydelser og skænderier fik lov til at fylde alt for meget. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Og jeg håber aldrig, det bliver sådan,” skriver hun og fortsætter:

“De hårde ord polariserer og splitter. Personligt er jeg bekymret over den hårde tone her på de sociale medier,” slår hun fast og kommer med et konkret forslag.

“Det vil være godt for vores demokrati og for sammenhængskraften, hvis vi skriver til andre, som vi ville tale, hvis vi mødtes ansigt til ansigt. Hvad tænker du?,” spørger hun sine følgere på Instagram og Facebook. 

Mange er enige

Det er tydeligt, at det ikke kun er landets statsminister, der er bekymret over tonen i debatten. Flere følgere stemmer i.

“Der er en alt for hård tone på de sociale medier, og det er for svært at få nogen dømt og til at stå til ansvar for de holdninger de ytrer. Nogle gange er det groteske udtalelser, som rammer hårdt og dybt. Det er ikke fair. Og jeg håber virkelig, folk vil tænke over måden, de kommunikerer på. Men der er lang vej, tror jeg desværre,” skriver en følger, mens en anden heller ikke er fan af den måde, som Trump og Biden snakkede til hinanden på.

“Ville nødigt skrive til nogen på samme måde, som de to amerikanere taler til hinanden.”

Hvad tænker du? Er tonen for hård?