Indkøbene er sket som følge af den såkaldte Accelerationsfond, som statsminister Mette Frederiksen lancerede i februar for at styrke Danmarks forsvar hurtigt og effektivt.
Køber europæisk
Indkøbene inkluderer blandt andet 130 pansrede mandskabsvogne fra Finland til 1,9 milliarder kroner, franske Mistral-missiler og et stort kampsimulationssystem til 600 millioner kroner.
Derudover er der investeret 2 milliarder kroner i materiel til soldater og indkøbt sømålsmissiler og søminer for yderligere milliardbeløb.
Ifølge både forsvarskorrespondent Anders Lomholt og forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen er det markant, at mange af indkøbene sker i Europa.
Det signalerer et skifte væk fra en ensidig afhængighed af amerikansk forsvarsudstyr, selvom eksempelvis indkøbet af F-35-fly fra USA fortsat er en del af planerne.
Men selvom våben og køretøjer bliver leveret i et tempo, der er uset i dansk forsvarshistorie, er én ting stadig ikke på plads: soldaterne, der skal betjene dem.
“Rekruttering og især fastholdelse er et problem, som ikke er løst og som skal løses, hvis man skal have nogen til at betjene alle de her nye våbensystemer,” siger Anders Lomholt til TV 2.
48 milliarder afsat
Fokus er i øjeblikket rettet mod at opbygge Hærens 1. brigade – den såkaldte knytnæve i det danske forsvar – til en fuldt kampklar enhed på 6000 soldater inden 2028.
Til det formål er der afsat hele 48 milliarder kroner.
Samtidig har regeringen bebudet, at den vil se på bedre løn- og uddannelsesvilkår i håb om at tiltrække og fastholde flere i trøjen.
Accelerationsfonden indeholder i alt 50 milliarder kroner.
Halvdelen skal bruges i år, og resten i 2026.
Med mere end 5,5 milliarder allerede disponeret, er tempoet i den militære oprustning sat markant op.
