Medina i retten: Psykisk syg stalker tror, hun har stjålet hans sæd

Ninna Andreasen

9 år siden

|

21/10/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En psyskisk syg mand er blevet kendt skyldig i at overtræde et polititilhold mod Medina.

Manden fik i juni et forbud mod at nærme sig popstjernen. Han har nemlig igen og igen udsat hende for trusler og forfulgt hende. Hun er blandt andet blevet passet op af ham på gaden, backstage ved koncerter og i sit eget hjem. Det skriver Her & Nu

Manden har ifølge ugebladet, der var tilstede i retten, bildt sig selv ind, at Medina for nogle år siden har stjålet hans sæd. Han beskrives som psykisk syg.

Forleden havnede sagen i Københavns Byret. Stalkeren blev fulgt til retten af sin kontaktperson for psykiatrien.

Han var anklaget for to gange i år at have overtrådt polititilholdet. Han skal desuden have overfaldet, slået og truet sangeren Shaka Loveless på Skanderborg Festival i august.

Læs også: Sådan har Shaka det efter håndgemæng

- Jeg har et personligt mellemværende med hende. Hun har noget personligt, som er mit. Hun tog det fra mig for et par år siden, mente manden i retten.

Han blev dømt skyldig i fire ud af fem anklagepunkter. Den dømte er i frivillig behandling i psykiatrien. Derfor blev der ikke udmålt straf.

Nu vil anklagemyndigheden indhente en erklæring fra distrikstpsykiatrien for at kunne udmåle en sanktion mod den dømte.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: