Medie erfarer: Nye restriktioner på vej

Julie Møller

209 uger siden

|

15/12/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er nye restriktioner på vej.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Næsten alle af landets kommuner oplever i øjeblikket et bekymrende højt smittetal, og det ser nu til, at det får betydning.

B.T erfarer, at der er nye restriktioner på vej. Klokken 12.15 har sundhedsminister Magnus Heunicke kaldt sundhedsordførere til møde, hvor de vil blive orienteret om situationen. 

Hvilke konkrete restriktioner der er tale om, er på nuværende tidspunkt uvist.

København har flest smittetilfælde 

Nyheden om flere restriktioner falder på en dag, hvor Københavns overborgmester, Lars Weiss, opfordrer københavnere til at indskrænke deres sociale liv. København er nu den kommune, som har flest smittetilfælde i forhold til indbyggertal. Tal fra Statens Serum Institut viser, at der hen over de seneste syv dage er registeret 4.939 smittetilfælde i København og at smitten stiger blandet alle aldersgrupper i hovedstaden.

Derfor opfordrer Lars Weiss til ekstra omtanke og forsigtighed i den kommende tid. 

”Det er positivt, at så mange bliver testet, og at så mange gør sig umage for at følge myndighedernes anvisninger om afstand og mindre social aktivitet. Men intet tyder desværre på, at de mange tiltag har slået igennem endnu. Derfor opfordrer jeg på det kraftigste til, at vi alle sammen strammer os ekstra an og gør alt, hvad vi kan for at begrænse smitten de kommende dage og henover julen. Også selvom det kræver afsavn for mange af os”, siger overborgmester Lars Weiss i en pressemeddelelse.