Danmark sender seks fly til Baltikum for at patruljere i luftrummet over de tre lande, der føler sig truet af Rusland. Det erfarer TV2.
Det er meningen, at de danske kampfly skal patruljere i luftrummet over Estland, Letland og Litauen, som føler sig truet af Ruslands aggression i området.
Ifølge TV2's oplysninger er der tale om seks fly, hvoraf fire vil være aktive og to skal holdes i reserve.
Flyene vil efter planen blive sendt af sted sidst på foråret.
Regeringen orienterer Folketingets partier på et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag klokken ni.
/ritzau/