Medarbejdere på skadestuen i Esbjerg skal lære tysk

Elo Christoffersen

|

20/01/2013

Dagens topnyheder

Personalet på skadestuen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg skal på sprogkursus i tysk.

Årsagen er ifølge DR Syd, at der er en stor tilstrømning af tyske turister. Derfor skal personalet på skadestuen kunne kommunikere på tysk.

- Der opstår af og til problemer i forhold til, at kunne forstå hinanden. Dermed falder kvaliteten i patientoplevelsen for den tyske patient, der er kommet til skade, fortæller oversygeplejerske på Sydvestjysk Sygehus, Christian Jørgensen til DR Syd.

Omkring 20 ansatte på skadestuen starter på tyskkurset på VUC i Esbjerg om en måneds tid.