Men de seneste angreb i hhv. Danmark, Frankrig og senest USA, har også vist, at vi er gode til at samles og fordømme handlingerne i fællesskab.
En t-shirt siger mere end tusind ord
Der findes et hav af firmaer, der laver tryk på tøj, og som tillader dig som kunde, at designe din egen t-shirt, din egen trøje, jakke, kasket eller noget helt femte. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Men hvor det længe har været humoristiske- eller indforståede budskaber, der er blevet til tryk på t-shirts, er en ny tendens ved at brede sig, nemlig at flere vælger mere politiske- eller idealistiske budskaber, når de skal have tryk på tøj.
Således har mange fået tryk på tøj med budskaber som viser deres afstandstagen fra de forfærdelige begivenheder, der i høj grad har præget mediebilledet gennem de senere år, og som sætter spor i os alle. Man kan selvfølgelig argumentere for, at det ikke bør være nødvendigt med tryk på tøj, da vi som udgangspunkt må gå ud fra, at ingen sympatiserer med terroristerne og deres ekstreme handlinger. Men ligesom fodboldfans, der kan kende hinanden på deres spillertrøjer, og som ofte er en smule mere overbærende overfor dem, som bærer samme trøje som dem selv, er også de med mere politisk tryk på tøj med til at sende signaler til deres omgivelser. Signaler om, at de ønsker fred og fordragelighed, samt at de ingen respekt og/eller sympati nærer for de gerningsmænd, der er skyld i al ulykken.
Sympatisk eller usmageligt?
Er det sympatisk eller usmageligt at bære en t-shirt til ære for ofrene i Krudttønden, på Charlie Hebdo eller de efterladte til ofrene i Orlando? Det er nok i høj grad et spørgsmål om, hvordan man anskuer situationen. Mange firmaer der laver tryk på tøj, og som opfordrer deres kunder til at designe deres egne t-shirts, har ikke selv færdigt produceret tøj på lager. De lukrerer udelukkende på deres kunders egne designs, og som sådan kan man sige, at det er kunderne selv der 1: vælger at designe en sådan t-shirt, 2: vælger at bestille den og 3: vælger at gå med den. Det er således et spørgsmål om den individuelles egne personlige holdninger, og ikke et udtryk for kommerciel usmagelighed ved at forsøge at slå plat på andres elendighed.
Mange viser sympatien på Facebook
Da satirebladet ”Charlie Hebdo” blev angrebet i Paris, skiftede utroligt mange danskere deres profilbillede på Facebook ud med teksten ”Je suis Charlie”, der betyder ”Jeg er Charlie”. Det korte, om end meget præcise budskab var til ære for den ytringsfrihed, som mange følte var under angreb. For hvis gerningsmændene havde fået deres vilje, ville det betyde, at den frihed vi har til at ytre os frit – og i visse tilfælde også kritisk – være passé, og det er en tanke som mange vesterlændinge frygter.
For hvor fri er den frie verden så egentlig?
