Matas advarer samtlige kunder

Kamille Isaksen

25 uger siden

|

26/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du skal ringe til din bank med det samme, hvis du har været udsat for det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste, der shopper online, er godt ved at være klar over, at man skal være være særlig opmærksom, når men bevæger sig rundt på diverse platforme.

I og med at vi befinder os i en digital tidsalderer, gælder det om at være på dupperne over for de forskellige fælder, som cyberkriminelle lægger ud.

Selvom der ofte bliver advaret imod forskellige svindelnumre, hænder det alligevel, at uskyldige borgere bliver snydt.

Derfor bør du spidse ører, når der udsendes en advarsel via 'Mit digitale selvforsvar' - og det er netop sket.

Denne gang er det Matas, der er ramt.

I den netop udsendte advarsel skriver kæden, at de har fundet ud af, at deres navn bliver misbrugt:

"Vi har opdaget en falsk tilfredshedsundersøgelse, som Matas ikke er afsender af. Den bliver tilsendt pr. mail, hvor Club Matas ligner at være afsender," skriver de og fortsætter:

"Vi oplever, at mailen bliver udsendt dagligt."

Mailens intro

"Hej

Tillykke! Du er blevet tilfældigt udvalgt til at deltage i vores kundetilfredshedsundersøgelse hos Matas. Din feedback er utroligt værdifuld for os og har spillet en betydelig rolle i at hjælpe os med at nå vores mål. Uden kunder som dig ville vores succes ikke være mulig.

Som en gestus for din tid og deltagelse vil vi gerne tilbyde dig en gratis parfume. Denne gave er vores måde at sige tak på og sprede glæde, uden forpligtelser."

Efter klik i mailen

Mailen leder de uskyldige ofre ind på en hjemmeside, der ser ud til at være Matas'. Her forklares det, at man kan vinde mellem 500 og 1500 kr. i parfumer.

Man skal blot indtaste sine kortoplysninger til sidst, og det koster 28 kr. at få parfumen leveret.

Det er vigtigt, at du ikke åbner links på siden eller udfylder dine oplysninger. Hvis du er kommet til at udfylde dine bankoplysninger, så skal du kontakte din bank og få spærret dit kort.

Foto: Mit Digitale Selvforsvar