Præstemanglen i folkekirken er ofte blevet udlagt som et problem i yderområderne, men ifølge Birgitte Graakjær Hjort, center- og afdelingsleder i Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV), er det en fordom.
Det vurderer hun på baggrund af nye tal for genopslag for præstestillinger, som Kristeligt Dagblad har indsamlet.
- Troede vi, at præstemanglen primært var en udkantsproblematik, har vi nu tal, der nuancerer den forklaring betydeligt, siger Birgitte Graakjær Hjort til Kristeligt Dagblad.
En opgørelse fra landets ti stifter viser, at det er blevet sværere at finde den rette præst til det rette sogn i folkekirken.
Hvor der fra 2007 til 2011 var 31 genopslag, har menighedsråd set sig nødsaget til at genopslå en præstestilling 60 gange fra 2012 til 2016.
Og det er ikke kun et problem uden for de store byer.
For eksempel er Aarhus Stift med 20 genopslag fra 2007 til 2016 det stift med næstflest genopslag.
Tallene viser også, at Ribe Stift og Lolland-Falsters Stift, der tidligere er beskrevet som udkantsområder, med henholdsvis tre og et genopslag på ti år har nemmere ved at finde egnede præster end blandt andet Københavns Stift med ni genopslag.
- Troede man, at det handlede om, hvor langt der var til studiemiljø og storbyer, så viser tallene, at det ikke er så enkelt. Der må være noget andet på spil end udkantsproblematikken og afstand til byerne, siger centerlederen.
- På den måde viser tallene, at det ikke nytter at ordinere medicin, før man har stillet diagnosen. Vi er nødt til at undersøge dette nærmere, hvis vi som kirke skal lave nogle kvalificerede tiltag, siger Birgitte Graakjær Hjort.
Hun hæfter sig desuden ved, at det samlede antal af genopslag vidner om, at der bliver "en mærkbar" mangel på præster om få år.
/ritzau/
