Mange danskere laver samme 'fejl', når de bestiller pakker: Kender du denne postlov slipper du for besværet

Emil Martesen

4 uger siden

|

19/11/2024
Nyheder
Foto: DAO
Foto: DAO
Kender du denne postlov, så slipper du for besværet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Syv ud af ti netbutikker har forberedt tilbud til Black Friday, og mange forventer større salg end sidste år, viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Forbrugernes øgede interesse for nethandel understøttes af en ny Voxmeter-rapport, der viser en stigning i forbrugere, der vil handle mere på nettet, på 42 procent fra oktober 2023 til oktober 2024.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse, som Dagens.dk har fået tilsendt.

Ifølge Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv, vil nethandlen skabe travlhed hos pakkeshops over hele landet og samtidig øge behovet for hjemmelevering:

"Baseret på både interne og eksterne analyser forventes nethandlen under Black Friday og julehandlen at overstige sidste års niveau. Pakkeshops vil være travlere end normalt, og det vil give hjemmelevering endnu mere momentum, da bekvemmelighed er afgørende for danske e-handelskunder", siger Niels Ralund.

Lars Balsby, salgsdirektør hos dao, bekræfter, at hjemmeleveringer har vind i sejlene i pakkedistributørernes højsæson, som strækker sig fra Black Friday til jul:

"Forbrugerne prioriterer ofte at få pakker leveret direkte til døren i forbindelse med Black Friday og jul. Ud over at slippe for besværet med selv at transportere mange pakker, undgår de eventuel kødannelse i pakkeshoppen i den travleste periode", siger Lars Balsby og tilføjer:

"Tendensen er særligt aktuelt i år. På trods af at vi har udvidet med cirka 15 procent flere pakkeshops over et år, er mængden af pakker til pakkeshops steget med hele 30 procent. Det betyder, at mange shops oplever en større mængde pakker end sidste højsæson".

Flertallet ønsker hjemmelevering – men afhenter selv

En undersøgelse fra PostNord i 2024 viser, at selvom 45 procent af forbrugerne foretrækker at få pakker leveret hjem til en aftalt placering, valgte kun knap 30 procent den leveringsmulighed ved deres seneste køb.

Det kan ifølge Lars Balsby begrundes med, at mange ikke er klar over, at Postloven tillader nogle postfirmaer at have adgang til danske opgange:

"Mange danskere tror fejlagtigt, at de skal være hjemme for at modtage pakker, men det er ikke nødvendigt. Postloven giver mulighed for levering direkte til døren, da vi har nøgler til de fleste danske opgange. Vi udnytter de rolige trafikforhold om natten til en hurtigere levering med vores lydløse eldrevne køretøjer, så modtagerne kan vågne op til deres leveringer næste morgen", siger Lars Balsby.

Niels Ralund forventer, at danskernes brug af hjemmelevering vil stige, efterhånden som flere danskere indser, at de ikke behøver at være hjemme ved levering:

"Ofte går der lang tid, før kollektive beskeder om eksempelvis postlove når ud til forbrugerne. Men i takt med at flere bliver opmærksomme på hjemmeleveringens fleksibilitet, vil vi se en stigning i brugen af leveringsformen", udtaler Niels Ralund.