Mange ærøboere får bøder efter politikontrol

admin

|

23/09/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ulovlig kørsel på knallert er ret almindeligt på Ærø.

Det viser en kontrol, som færdselsbetjente har udført på øen mandag og tirsdag.

I alt noterede betjentene 40 personer for i alt 52 lovovertrædelser, oplyser Fyns Politi onsdag.

Omfanget kommer noget bag på politiet.

- Især hæfter jeg mig ved, at mange unge kører ulovligt på knallert, siger vicepolitikommissær Jan Pedersen i en pressemeddelelse.

- Det er ikke alene dyrt, det er også livsfarligt, fortsætter han.

Otte førere af knallerter står til en bøde på 1500 kroner pr. styk, ligesom de får en betinget frakendelse af knallertkørekortet.

Desuden kørte fem uden hjelm.

Også mænd og kvinder i biler blev afsløret under kontrollen. 13 bilister kørte uden sele. Og to blev taget i at køre, selv om de ikke har kørekort.

/ritzau/