Mand forsøgte at lokke to 10-årige drenge ind i varebil: Nu er der nyt i sagen

Kamille Isaksen

45 uger siden

|

09/02/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu er der nyt i den grusomme sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag eftermiddag fandt en uhyggelig hændelse sted, da en mand forsøgte at lokke to unge drenge ind i sin bil.

I forbindelse med dette appellerede Nordsjællands Politi til offentligheden om hjælp til at identificere en mand, som er mistænkt for at have forsøgt at lokke to 10-årige drenge ind i sin varevogn i Nivå. 

Det fremgik af en pressemeddelelse, som Dagens.dk fik tilsendt af Nordsjællands Politi. 

Hændelsen fandt sted onsdag eftermiddag omkring kl. 15.20 på Rødehusvej nær Æblets Kvarter, hvor manden angiveligt forfulgte drengene og insisterede på, at de skulle stige ind i hans bil for at blive kørt hjem.

Situationen eskalerede, da manden forlod sit køretøj og forfulgte drengene til fods mod Nivåvej og en sti i retning af en nærliggende kirke. Drengene formåede at undslippe manden og søge tilflugt på en skole på Møllevej, hvor de fik kontaktet en voksen.

Den mistænkte beskrives som en 45-50-årig mand, omkring 165 cm høj, spinkel af bygning, med et halvt dansk/halvt udenlandsk udseende. Han taler dansk og var iført orange skibukser, orange gummistøvler eller sorte Nike sneakers med hvidt logo samt muligvis en grå kasket. Manden kørte i en sort varevogn med tonede ruder.

Nordsjællands Politi opfordrede alle, der havde oplysninger i sagen, til at kontakte dem på telefon 114.

En beslutning som viste sig at bære frugt.

Nordsjællands Politi har netop meddelt, at de efter efterlysningen har modtaget et hav af henvendelser fra befolkningen.

Det skriver Presse-fotos.dk.

– Vi har fået rigtigt mange henvendelser, som vi følger op på, og vi vurderer alle henvendelser nærmere, lyder beskeden om status på efterforskningen.

Når politiet er nået til bunds i de mange henvendelser vil de melde mere ud om sagen. Hertil skal det dog understreges, at politiet stadig modtager henvendelser fra folk, som potentielt ved noget om denne uhyggelige episode.