Mand beder om 55 kr til kartoffelsalat, men han får 400.000 kr

Sol Stoffregen

10 år siden

|

10/07/2014

Dagens topnyheder

Et helt absurd opslag på en donationsside har udstyret amerikanske Zack Brown med et uhørt stort beløb, som han egentlig skal bruge på at lave kartoffelsalat. Det skriver Daily Mail.

Historien starede da Zack, som er fra Ohio i USA, fik lyst til at prøve kræfter med kartoffelsalat. Som en harmløs joke fik han bikset et opslag sammen på siden Kickstarter, hvor folk kan donere penge til projekter - som regel er projekterne noget anderledes end kartoffelsalat. 

Læs også: Mod alle odds gættede mand 7-1: Så stor var hans gevinst

"Jeg skal lave en kartoffelsalat. Jeg har ikke bestemt mig for hvilken type endnu", skrev Zack på Kickstarter, hvor han bad om 55 kroner til projektet.

På få dage blev hans opslag meget populært, og det spredte sig hurtigt på sociale medier, hvor folk delte det flittigt. Og af uforklarlige grunde valgte tusindvis af brugere at donere penge til Zack's madlavning.

Læs også: Otteårig med hjerte af guld: Samler ind til fattige skolekammeraters frokost

- På den første dag havde folk doneret 1.000 kroner, og der syntes jeg allerede, at det var alt for meget, siger Zach Brown.

På knap en måned fik en chokeret Zack 400.000 kroner, hvilket er 399.945 kroner mere, end han bad om ved start.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Undervejs, som pengene strømmede ind, lovede Zack, at han ville lave kartoffelsalat til alle dem, der havde kastet penge efter ham. Men det er noget nær umuligt at lave kartoffelsalat for 400.000 kroner, er Zack nået frem til. Derfor er han gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan han kan gengælde folks gavmildhed bedst muligt.

- Kickstarter har en regel mod at give penge direkte til velgørenhed, så jeg arbejder på en løsning, hvor pengene kan gøre mest muligt godt i verden på anden vis. Og så skal jeg selvfølgelig også lave kartoffelsalat, fortæller Zack Brown.