Politiet har anholdt og sigtet en 20-årig mand for en brand i et sommerhus i Karrebæksminde ved Næstved.
Mandag aften ved 23-tiden opstod der brand i sommerhuset på Enø Kystvej i Karrebæksminde.
Et enkelt værelse blev brand- og sodskadet, men ingen kom heldigvis noget til.
Den 20-årige mand, der havde lejet huset, blev anholdt og sigtet for brandstiftelse, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.