Mand angrebet af isbjørn i Grønland

Mathias Madsen

20 uger siden

|

30/07/2024
Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
En mand blev fredag angrebet af en isbjørn i Østgrønland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tysk mand blev fredag angrebet af en isbjørn i Østgrønland.

Det bekræfter vagtchef ved Grønlands Politi Anette Ostenfeldt ifølge det grønlandske medie KNR.

Manden er tysker, og han var del af et forkerhold, som opholdt sig på Trailliup Immikkeertivi (Traill Ø). På øen stødte forskerholdet pludselig på én af de enorme bjørne, og det endte altså helt galt.

Bjørnen gik fredag til angreb, og politiet modtog anmeldelsen kl. 11.34.

Heldigvis var det kun den ene mand, som kom til skade under angrebet, og hans tilstand er i skrivende stund stabil. Han blev straks efter angrebet fløjet til Mestersvig og derfra videre til et sygehus på Island.

Det er ikke oplyst præcis, hvordan angrebet blev afværget, men politiet har oplyst, at isbjørnen endte med at blive skudt, og at politiet i Ittoqqortoormiit deltog i evakueringen af den tyske tilskadekomne.

Det er uoplyst, hvor mange personer forskerholder bestod af.

Mandens pårørende ér underrettet.

Angrebet kommer efter, at to isbjørne i sidste uge af sikkerhedsmæssige årsager blev skudt i byen Ittoqqortoormiit, fordi de kom for tæt på befolkningen, og en anden isbjørn er flere gange blevet spottet i fjordene tæt ved Nuuk det seneste stykke tid.

Noget tyder altså på, at de enorme bjørne, som kan veje op mod 450 kg og blive næsten 2,5 m høje, kommer tættere og tættere på befolkningen i Grønland.