Manchester Uniteds ejer, Malcolm Glazer, er død i en alder af 86 år.
Den amerikanske forretningsmand ejede ud over den engelske storklub blandt også NFL-klubben Tampa Bay Buccaneers.
Glazer rundede søndag 86 år, men er onsdag afgået ved døden, oplyser Buccaneers på sin hjemmeside.
Malcolm Glazer erhvervede sig hovedparten af aktierne i Manchester United mellem 2003 og 2005, en handel, der var kontroversiel, fordi den påførte klubben en stor gæld.
Glazer-familien er dog fortsat ved magten i klubben og to af Malcolm Glazers sønner, Joel og Avram, har ledende roller i klubben.
/ritzau/