Magnussen syvendehurtigst i første træning i Bahrain

admin

10 år siden

|

04/04/2014

Dagens topnyheder

Det ser ikke ud som om, at der er meget, der har ændret sig i Formel 1-feltet siden grandprixet i Malaysia i sidste uge.

Den første træning i forbindelse med denne weekends grandprix i Bahrain viser, at det fortsat ser ud til at være Mercedes, der har den hurtigste bil, mens Kevin Magnussen og McLaren halter en smule efter.

Vinderen fra Malaysia, Lewis Hamilton, var hurtigst af alle med tiden 1.37,502 minutter, mens holdkammeraten Nico Rosberg - der sluttede på andenpladsen ved det seneste grandprix - blot var to tiendedele af et sekund langsommere.

Kevin Magnussen var syvendehurtigst med en omgangstid, der var næsten halvandet sekund langsommere end Hamilton.

Han var også langsommere end sin holdkammerat Jenson Button, der satte femtehurtigste tid og vat tre tiendedele af et sekund langsommere end danskeren.

Endnu engang var det bilerne med Renault-motorer, der stod for de største skuffelser.

Verdensmester Sebastian Vettel var kun tiendehurtigst, mens holdkammeraten Daniel Ricciardo sluttede med 14.-hurtigste tid.

Lotus-teamet var endnu dårligere kørende, idet Pastor Maldonado og Romain Grosjean sluttede som henholdsvis nummer 16 og nummer 19.

/ritzau/