Magnus Heunicke melder ud om tvangsvaccine

Mathias Busekist

210 uger siden

|

12/12/2020
Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den nye opgørelse fra Statens Serum Institut er bekymrende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Coronavirussen hærger stadig hertillands, hvilket afspejles i den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Der er nemlig hele 3552 danskere, der er testet positiv.

Der var over 100.000 personer, som blev testet - mere præcist 118.130 personer - hvilket vil sige, at positivprocenten - andelen af positive blandt de testede - ligger på 3,01. 

Det er den hidtil højeste, ligesom det er tredje dag i træk, at man ser flere end 3000 coronatilfælde. 

"Det er højt niveau, det må jeg sige. Vi har brug for, at det stabiliserer sig her," siger Joachim Hoffmann-Petersen, talsmand for landets intensiv- og anæstesilæger, om lørdagens smittetal til B.T. 

"Indtil videre har hospitalerne været i niveau 1 i hele landet. Men nu har flere bevæget sig til niveau 2. Det betyder, at man må udskyde planlagte operationer, for eksempel for hofte, knæ og skulder," siger han.

Ingen lov om tvangsvaccine

Sundhedsminstier Magnus Heunicke (S) skriver dog på Twitter, at der ikke kommer nogen lov om tvangsvaccine. 

"Selv en teoretisk mulighed for tvang i loven er skadelig for vaccinesagen," skriver Magnus Heunicke på Twitter.

Han skriver slutteligt, at forslaget skal skrives helt ud. 

"Derfor foreslår vi i vores opdaterede forslag til ny epidemilov at tvangsvaccine skrives helt ud."