Mærkværdig episode i lejr for asylansøgere: Kvinde i undertøj gik forvirret rundt mellem teltene

Marie Milling

432 uger siden

|

11/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tysk kvinde blev spottet i asyllejren Bag Bakkerne i Næstved onsdag morgen. Det skriver Ekstra Bladet.

Kvinden virkede forvirret og var kun iført bh og underbukser. Lederen af asyllejren Peter Haslund har bekræftet episoden overfor Ekstra Bladet.

Hun gik rundt imellem teltene, hvor der primært bor unge mandlige asylansøgere.

Da Røde Kors-personale fandt hende i lejren, havde hun hverken andre beklædningsdele eller penge på sig.

Læs også: 18-årig mand blev taget uden billet i bussen: Så gik han fuldstændig bananas

Hun blev hjulpet af det lokale politi og var både blevet klædt på og havde fået hjælp til at hæve penge, da hun kom ind på politistationen.

Kvinden har selv forklaret, at hun var blevet efterladt af en bil foran lejren om natten, men andet har hun ikke kunne redegøre for.

Det formodes, at hun er psykisk syg. Hun har ikke kunne forklare, hvad der er sket, efter at hun blev sat af frem til tidspunktet, hvor personale fra asyllejren fandt hende uden tøj på.

Eftersom at den tyske kvinde ikke kan forklare, hvad der er sket, eller hvordan hun har mistet sit tøj, har politiet ikke rejst sigtelser.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: