To mænd ville formentlig ønske, de havde fulgt lidt med i diverse sportsblade eller tv-programmer. Havde de gjort det, havde de formentlig valgt at gå en stor bue udenom, da de for nylig mødte Ronda Rousey i biografen.
Og havde de på forhånd kendt hendes navn eller set et billede, havde de også vidst, at hun er Ultimate Fighting-champion i bantamvægt i USA.
Helt præcis, hvor hård hun er til sin sport, kom UFC-præsident, Dana White, for nylig til at afsløre, da han åbent fortalte om sit kendskab til biografepisoden.
SE OGSÅ: Dette vil sygeplejersker gerne fortælle dig - de må bare ikke
Det ledte efterfølgende til, at Ronda Rousey lagde vejen forbi radiostationen Power 106 FM i Las Vegas.
Rousey forklarede her, at hun var taget i biffen med en veninde for at se filmen 'Juno'.
En kvinde, der sad på rækken bagved, var blevet ved med at sparke til Ronda Rouseys sæde. På et tidspunkt havde kvinden også taget sine støvler af og ramt Rousey i hovedet med sine bare fødder.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
Da filmen var slut, havde Ronda Rousey taget den ene støvle og kastet den væk. Hun havde også bedt kvinden om at få sig nogle manerer.
Det fik, ifølge Ronda Rousey, kvindens to mandlige venner til at skride ind.
Ronda Rousey blev trængt op i en krog, og da den ene af mændene begyndte at skubbe til hende, tog tingene fart.
Den kampglade kvinde fortalte i radioen, at hun slog den ene mand flere gange i ansigtet med en knyttet næve. Den anden mand lagde hun ned med et kast henover den ene skulder.
Mændene var efterfølgende så hårdt medtaget, at de meldte Ronda Rousey til Politiet. Politiet har dog valgt ikke at rejse sigtelse.
SE RONDA ROUSEY FORTÆLLE OM OVERFALDET HERUNDER: