Den historiske mælkekrise i Europa har ført til et brutalt udskilningsløb blandt mælkebønderne. Det skaber kraftige dønninger i den danskdominerede mejerikoncern Arla, skriver Politiken.
Mange svenske og danske landmænd kan ende med at blive taberne i mælkekrigen med blandt andre irske og engelske storbønder.
Derfor mener den danske og den svenske forening for mælkebønder, at der bør være en støtteordning til landmænd, som sender mindre mælk til mejeriet - og de vil have Arla til at gå forrest i kampen for at skære ned på produktionen, så prisen igen kan stige.
- Internt i Arla kunne man sige, at vi skal fjerne fem procent af mælkeproduktionen, for de fem procent hælder vi stort set i havet, siger Kjartan Poulsen, formand for LDM, der organiserer mange af Arlas danske andelshavere, til Politiken.
Han støttes af Stefan Gård, formand for Sveriges Mjölkbönder:
- Det skal ske på europæisk plan. Der kommer aldrig en god pris på en vare, som der er alt for meget af. Det handler om at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, siger han til Politiken.
Stefan Gård peger også på, at Arla betaler den samme pris for mælken til andelshaverne i de syv lande: Danmark, Sverige, England, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Uanset omkostningerne i det enkelte land.
Derfor vil han have et to-prissystem, hvor der findes A-mælk, hvor Arla betaler en højere pris, som afspejler omkostningerne i det enkelte land - og så en B-mælk til verdensmarkedspris.
Men Arlas næstformand, Jan Toft Nørgaard, afviser både forslaget om at skære i produktionen og at indføre en national pris, der tager højde for omkostningerne.
- Landmændene beslutter selv, hvor meget de vil producere - og om de vil producere til den pris, der er på markedet, siger Jan Toft Nørgaard til Politiken.
Ifølge LDM er prisen på mælk i løbet af to år halveret på verdensmarkedet. Herhjemme får mælkebønderne omkring 2,18 kroner per kg mælk.
/ritzau/
