Det kan være lidt af en labyrint at finde rundt i boligskatterne.
Gennem de seneste år har der været tilbagevendende problemer og frustrationer med de offentlige systemer, hvor mange danskere uberettiget er blevet opkrævet og har betalt boligskatter, de ikke skulle have haft.
Men nu ser en gruppe danskere endelig ud til at kunne få lagt låg på deres sag.
Det skriver B.T., der var med til at belyse sagen, da den kom frem i 2020.
Der var nemlig en gruppe af danskere, hvis sager om tilbagebetaling af boligskat fra 2011-2020 blev kompliceret af, at de ikke selv betalte skatten, men er arvinger til de, der gjorde.
Nu er de beløb, der blev betalt for meget i boligskat mellem 2011 og 2020, endelig på vej til de rette hænder, og i flere tilfælde kan arvinger forvente betydelige beløb, direkte indsat på deres Nemkonto.
Den største tilbagebetaling, som hidtil er registreret, drejer sig om hele 135.820 kroner, som arvingerne i en sag under skifteretten i Viborg kan se frem til.
Der er også fundet sager ved skifteretterne i Nykøbing Falster, Svendborg, Næstved og på Frederiksberg, hvor beløbet overstiger 100.000 kroner pr. dødsbo.
Gennemsnittet ligger dog på omkring 10.000 kroner pr. sag, men det varierer efter den afdødes ejendomsvurdering.
Et flertal i Folketinget vedtog den 21. juni 2022 ny lovgivning, L 177, der sikrer, at over 15.000 sager nu genoptages for at tilbagebetale uberettiget opkrævet boligskat.
En bagatelgrænse på 1.500 kroner er sat af Folketinget, hvilket betyder, at sager med beløb under denne grænse ikke vil blive genoptaget.
Samtidig kræver behandling af sagerne en manuel gennemgang ved skifteretterne, hvilket betyder, at der kan gå noget tid, før alle arvinger har pengene i hænderne.
