Der er et nyt Madonna-album på vej - fyldt med tophemmelige samarbejder.
Så meget afslørede popdronningen selv under et besøg i Canada i går.
Ved åbningen af hendes nye motionscenter i Toronto røbede Madonna, at hun arbejder på sin næste studieplade, der bliver proppet med gæstekunstnere. »Spørg mig ikke om, hvem de er, for det er hemmeligt.
Tophemmeligt«, sagde den 55-årige sangerinde.
Hun antydede dog, at den canadiske rapper Drake godt kunne være blandt hendes samarbejdspartnere. »Ja, hvis han vil være med«, lød det.
Madonnas seneste album »MDNA« - hendes 12. studieplade - kom på gaden i marts 2012 og storhittede kloden rundt. De første ni måneder blev albummet solgt i 1,8 millioner eksmplarer på verdensplan.