Mad Men-stjerne skal være far for første gang

admin

|

07/04/2014

Dagens topnyheder

To bliver snart til tre hjemme hos Mad Men-stjernen Kevin Rahm. Det annoncerede skuespilleren på sin Twitter-profil lørdag.

Rahm løftede sløret for familieforøgelsen ved at lægge et billede ud på sin profil, hvor han omfavner sin kone, Amy Rahm.

- Amy Rahm, kirurgen, Kevin Rahm, skuespilleren, medvirker i "Det bliver en pige!". Kommer til september, står der på billedet af parret, der til forveksling kunne ligne en filmplakat.

Et kort øjeblik efter strømmede det ind med lykønskninger til de kommende forældre, som blev gift i 2012. Det er parrets første barn, og Kevin Rahm skriver på sin profil, at han er rædselsslagen og lykkelig.

Kevin Rahm har tidligere medvirket i tv-serierne "Amys Ret" og "Desperate Housewives".

Inden Rahms skuespillerkarriere tog fart, læste han på Brigham Young University, hvor han begyndte som jurastuderende, men senere skiftede retning og begyndte at læse drama.    

Amy Rahm er hjertekirurg, og parret har været sammen i over fem år. 

Se billedet her: https://twitter.com/KevinRahm/status/452632577841451008/photo/1

Newspaq