Måske er du den heldige: Flere heldige danskere fik 'adventsgave' på millioner af kroner

Emil Martesen

2 uger siden

|

02/12/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere heldige danskere fik en 'adventsgave' på millioner af kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den sidste weekend i november blev en mindeværdig en af slagsen for otte danskere, der har spillet Lotto hos Danske Spil. Én heldig spiller løb med førstepræmien på hele 10 millioner kroner efter at have ramt de syv rigtige vindertal. 

Vinderen af førstepræmien og de 10 millioner kroner har købt sin kupon i Letkøb Købmand Nielsen Vorning i Tjele, som ligger i Viborg kommune.

Så hvis du har været der forbi og købe en kupon, opfordrer Danske Spil dig til at tjekke din kupon en ekstra gang. Den er 10 millioner kroner værd.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Men det er ikke kun vinderen af førstepræmien, der vågner første dag i julemåneden som nybagt millionær. For yderligere SYV heldige danskere vågner nemlig til 1 million kroner i julesokken 1. december.

Millionærchancen

Som altid gik der nemlig to gange 1.000.000 kroner til vinderne af Millionærchancen. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. De heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften, er:

  • En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet med via abonnement.

  • En kupon købt hos Spar på Stigbjergvej i Korsør

Super Millionærchancen

Derudover var der fem heldige vindere af den månedlige trækning med navnet Super Millionærchancen, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen.

De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften er:

  • En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet med via sit abonnement.

  • En heldig kunde fra Gentofte Kommune, som har spillet med via sit abonnement.

  • En heldig kunde igen fra Gentofte Kommune, som har spillet med via sit abonnement.

  • En kupon købt hos Føtex på Helligkorsgade i Kolding C.

En kupon købt hos Føtex på Egevangen i Kokkedal.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst – eller mange - i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

Lotto, vindertal, 30. november

1, 7, 10, 11, 12, 19, 23

Lotto, tillægstal, 30. november

20

Om Lotto

Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.

Om Millionærchancen

Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.

Om Super Millionærchancen

Super Millionærchancen garanterer fem millionærer hver eneste måned året rundt. Det er en fast ekstratrækning den sidste lørdag i måneden, hvor Danske Spil trækker lod om 5 x 1 million kroner blandt alle månedens spillede rækker.