Is, salt, slik og stærk mad.
Det er et par af de ting, som mange kvinder har trang til, når de venter sig.
Men har ventende kvinder fra USA, Nigeria, Indien, Australien og Sydafrika de samme bekymringer og spørgsmål igennem deres graviditet?
Avisen The New York Times har kigget nærmere på de mest populære Google-søgninger blandt gravide, og der er stor forskel på, hvad de forskellige kvinder tænker på.
I USA googler de fleste gravide, hvordan man forebygger og undgår strækmærker, taber vægt, har sex og holder sig i form. Tendenserne er næsten de samme i Australien, England og Sydafrika, men i Nigeria og i Indien vil mange af kvinderne gerne vide, hvordan man passer på sig selv, holder op med at kaste op og bliver ved med at være rig igennem graviditeten.
- Hvad med rejer?
Også spørgsmål om kostvaner fylder en del i den gravide hjerne.
Avisen har samlet en top 5 fra blandt andet USA, England, Spanien, Singapore, Brazilien og Mexico, hvor kvinder starter søgningen med "Må gravide...?".
I USA og England er det mest populære spørgsmål, om man må spise rejer i løbet af graviditeten. Samme spørgsmål er nummer to i Australien kun overgået af, om man må spise smørreost.
Spanske kvinder vil gerne vide, om de må spise paté, brazilianske kvinder vil vide, om de må farve deres hår, nigerianske kvinder vil gerne vide, om de må drikke koldt vand.
SE DEN SAMLEDE LISTE FRA THE NEW YORK TIMES HER:
Det spørger kvinder spørger Google om:
“Må gravide…”
USA:
1. Spise rejer?
2. Drikke vin?
3. Drikke kaffe?
4. Tage Tylenol? (smertestillende)
5. Spise sushi?
ENGLAND:
1. Spise rejer?
2. Spise røget laks?
3. Spise cheesecake?
4. Spise mozzarella?
5. Spise mayonnaise?
AUSTRALIEN:
1. Spise flødeost?
2. Spise rejer?
3. Spise bacon?
4. Spise creme fraiche?
5. Spise feta?
NIGERIA:
1. Drikke koldt vand?
2. Drikke vin?
3. Drikke kaffe?
4. Dyrke sex?
5. Spise Moringa? (spiselig plante)
INDIA:
1. Spise pizza?
2. Spise mango?
3. Spise bananer?
4. Dyrke sex?
5. Spise papaya?
SINGAPORE:
1. Drikke grøn te?
2. Spise is?
3. Spise durian? (frugt)
4. Drikke kaffe?
5. Spise ananans?
SPANIEN:
1. Spise paté?
2. Spise jamón? (skinke)
3. Tage paracetamol? (smertestillende)
4. Spise tun?
5. Solbade?
TYSKLAND:
1. Flyve?
2. Spise salami?
3. Gå i sauna?
4. Spise honning?
5. Spise mozzarella?
BRAZILIEN:
1. Farve hår?
2. Tage Dipirona? (smertestillende)
3. Tage paracetamol? (smertestillende)
4. Cykle?
5. Flyve?
MEXICO:
1. Drikke kaffe?
2. Dyrke sex?
3. Drikke te?
4. Drikke øl?
5. Gå i høje hæle?