Lupita Nyong'o er inspireret af Whoopie Goldberg

Aller Media

10 år siden

|

02/04/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den smukke og yndige Lupita Nyong’o er på alles læber i øjeblikket, både pga. hendes Oscar-vindende præstation i 12 Years a Slave, men også fordi designerne kæmper om at få hende iklædt deres design på den røde løber!

Jared Leto og Lupita Nyong’o har startet kæreste-rygter med et billede på Instagram. Se hvilket på ELLE.dk

Her er de vigtigste facts om Lupita Amondi Nyong'o:

Hun er født den 1. marts 1983 i Mexico. Bosat  i Brooklyn, New York.

Derfor skal du kende hende:

Lupita Nyong’o er ikke bare gudesmuk, hendes rolle i 12 Years a Slave sikrede hende også en Oscar, hun er et forbillede for mørke kvinder, og så er hun ansigt for Miu Mius SS14-kampagne.

Højdepunkter:

Lupita Nyong’o blev født i 1983 i Mexico, men hendes forældre er fra Kenya. Hun voksede op i Kenya og gik i college i USA, hvor hun studerede film og teater.

Modellen Alek Wek fik Lupita Nyong’o til at elske sin hudfarve. Læs hvordan på ELLE.dk

Hendes filmkarriere startede bag kameraet, nemlig som produktionsassistent på bl.a. The Constant Gardener.

I 2008 havde hun sin første rolle i filmen East River.

I 2009 både skrev, producerede og instruerede hun dokumentarfilmen In My Genes, som vandt førstepræmien til Five College Film Festival samme år.

I 2013 fik hun sin gennembrudsrolle som slaven Patsey i 12 Year a Slave. Hun var nomineret til en Golden Globe for Best Supporting Actress og vandt en Oscar for Best Supporting Actress, og var dermed den første Afrikanske, den første Mexikanske og den første Kenyanske kvinde til at vinde den pris.

I 2014 blev hun valgt som Miu Mius kampagneansigt.

Bonusinfo:

Lupita vidste for alvor at hun ville være skuespiller, da hun så filmen The Color Purple (fra 1985) med Whoopie Goldberg. Hun synes hun lignede hende, og indså at det var en mulighed for hende selv også.

Følg Lupita: på Instagram @lupitanyongo, i filmen 12 Years a Slave.

Af Josephine Aarkrogh, ELLE.dk, Aller Media.