Hvis dit Instagram-feed flyder over med bare tæer, er der en god forklaring på det.
Skofirmaet TOMS kører nemlig lige nu en kampagne, hvor de donerer et par sko til et barn, der har brug for det, hver gang nogen lægger et barfodet billede på Instagram med hashtagget #WithoutShoes.
Og den trend ser den danske musiker Lukas Graham ud til snart at tage del i. Da en af hans fans spurgte ham på Twitter, om han ikke ville være med i kampagnen, var svaret i hvert fald klart.
- Det her er en hamrende god idé! skrev han om kampagnen, ligesom han postede et link til TOMS' hjemmeside.
Dog har den danske hitmager endnu ikke lagt et billede af sine bare tæer ud på den sociale billeddelingstjeneste.
Det er der dog en hel masse andre, der har. Under hashtagget #WithoutShoes kan man således finde hundredvis af bare fødder.
Se Lukas Grahams status om skokampagnen lige her: https://twitter.com/LukeTheDuke_/status/595706150353502208