Lufthavnsmedarbejder ‘spiller død’ for at undgå rædselsfuld kunde

Ninna Andreasen

452 uger siden

|

18/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tidligere lufthavnsansat, der arbejdede i en toldfri butik, påstår, at han engang har spillet død for at undgå en rædsom kunde.

Patrick Lenton arbejdede angiveligt i Sydneys internationale lufthavn i Australien og har delt den bizarre historie på sociale medier. Det skriver Daily Mail.

Hans job bestod i at passe kassen, hvor passagerer kunne hente forudbestilte, toldfri varer hos firmaet Nuance. I flere tweets forklarer han, hvordan han håndterede den vrede kunde.

En hidsig britisk mand kom op til disken for at hente en pakke. Kunden kastede angiveligt sit pas mod Patrick Lenton uden at sige et ord. Allerede der blev den lufthavnsansatte irriteret over kundens opførsel.

- Jeg stirrer på ham, holder passet i mine hænder, mens han banker med fingrene på sit ur, skriver Patrick Lenton på Twitter.

Han ledte efter mandens pakke, men den var ingen steder at finde. Han informerede kunden om, at hans vare ville ankomme inden for ti minutter.

- Det er ikke godt nok, jeg forventer bedre service. Jeg vil have alle mine penge tilbage, jeg har et fly, jeg skal nå, råbte manden angiveligt i arrigskab.

Situationen eskalerede ifølge Patrick Lenton. Til sidst lænede kunden sig ind over disken og stak sin behårede kno ind mod hans kraveben og sagde, at han skulle få fart på med at finde pakken, hvis han ville beholde sit job. Manden blev ved med at insistere på, at Patrick Lenton selv skulle hente pakken “i tunnellen”.

Han prøvede efter eget udsagn flere gange at forklare kunden, at der ikke var nogen “tunnel”, som pakken befandt sig i. Det nægtede den vrede brite dog at tro på. Kunden fortsatte med at være ubehagelig, og til sidst gav den ansatte op.

Patrick Lenton gik ud bagved og gemte sig i et skab. Efter en halv times tid kom en ansat fra en helt anden lufthavnsbutik ud på lageret.

- En tilfældig parfumesælger fra et andet firma kommer ud i baglokalet, og hun råber “Hallo, hallo, der er en mand, som er bekymret for, at nogen sidder fast i tunnellen”, skriver Patrick Lenton.

Kunden fik sin pakke af en anden ansat.

Læs også: Kvinde satte overvågning op i sit hjem: Afslørede kærestens ækle hemmelighed 

- Han blev hængende i omkring 20 minutter og så bekymret ud, før jeg kunne se, at han trak på skuldrene og accepterede, at jeg nok var død, og gik sin vej, skriver den tidligere lufthavnsansatte, som dagen efter fik et brev fra personaleafdelingen.

I brevet stod der, at de ansatte ikke måtte forlade disken og gå ind i “tunnellen” på grund af klager fra kunderne. Hvorvidt personaleafdelingen ikke vidste, at “tunnellen” ikke fandtes, står ikke klart.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: