London er det mest populære rejsemål fra København

admin

9 år siden

|

10/07/2015

Dagens topnyheder

Danskerne er vilde med at flyve til den britiske hovedstad, London. I første halvdel af 2015 rejste 1.027.785 passagerer fra København til London, hvilket er en stigning på 15 procent i forhold til samme periode sidste år.

En af årsagerne til stigningen er, at Ryanair er begyndt at flyve fra lufthavnen. Dermed er der samlet set 23-25 daglige afgange på hverdage fra København til Londons fire lufthavne i Heathrow, Gatwick, Stansted og Luton.

Det gør London til den klart mest populære rejsedestination fra København. Den næstmest populære destination er Stockholm, og herefter følger Oslo, Aalborg, Amsterdam og Paris.

I alt har 12.345.829 passagerer rejst fra Københavns Lufthavn i årets første seks måneder, hvilket svarer nogenlunde til samme periode sidste år.

Hvis man kigger isoleret på årets første sommermåned, juni, har der været lidt mere travlt end i 2014 med en stigning på 0,3 procent eller i alt 2.523.108 passagerer.

/ritzau/