Det er ganske usædvanligt, at danske forbrydere idømmes livstidsdomme, og endnu sjældnere sker det, at kvinder får den straf.
Derfor er det noget af et særsyn, at Retten i Nykøbing Falster fredag har givet den 31-årige sygeplejerske Christina Hansen livsvarigt fængsel for drab og drabsforsøg på ældre patienter.
Det fortæller Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.
- Livstid bliver brugt uhyre sjældent, maksimalt en eller to gange om året. Argumentet for at idømme livstid er meget grovheden af forbrydelsen, siger han.
Christina Hansen blev fundet skyldig i at tage livet af tre ældre patienter ved at overmedicinere dem, og hun skulle også have forsøgt sig med at dræbe en fjerde.
Det faktum at flere har ladet livet på grund af sygeplejersken, har ifølge Jørn Vestergaard sandsynligvis spillet en rolle for afgørelsen.
Jørn Vestergaard fortæller nemlig, at antallet af ofre og graden af planlægning, kan være afgørende for, at livstidsdommen tages i brug.
- Der gives typisk livstid i meget overlagte manddrab, og især hvis der er tale om flere ofre, forklarer han.
Til trods for at sagen om den drabsdømte sygeplejerske er ganske voldsom og usædvanlig, så er den ikke helt uden fortilfælde.
I 1996 blev den kvindelige læge Elisabeth Wæver idømt livstidsfængsel, efter at hun havde dræbt sin elskers kone og to børn ved at påsætte en brand til deres hus på Bornholm.
Wæver blev den første kvinde siden Anden Verdenskrig, der fik livstid i fængslet. 15 år senere blev hun løsladt.
Og Jørn Vestergaard kan se flere lighedstegn mellem de to kvinder, der har fået livstidsdomme.
- Der er selvfølgelig generelt færre kvinder, der dømmes for kriminalitet, men der er faktisk tidligere eksempler, der minder om.
- Den kvindelige læge fik en lægelig karakteristik, der kan minde om den, sygeplejersken har fået. Selv om motiverne er forskellige, er der flere parametre, der minder om hinanden, siger han.
Livstidsdommen er tidsubegrænset og kan i princippet betyde, at den dømte skal sidde bag tremmer resten af sine dage.
Det er dog ikke tilfældet i praksis. Ifølge straffeloven skal der efter 12 års fængsling tages stilling til prøveløsladelse hvert år, og ifølge Jørn Vestergaard sidder de fleste livstidsdømte i 14 til 16 år.
Selv om han også påpeger, at der er eksempler på gerningsmænd, som afsoner mere end tyve år, før de bliver prøveløsladt.
Sygeplejersken Christina Hansen ankede dommen til frifindelse, lige efter at den faldt fredag middag i Retten i Nykøbing Falster.
/ritzau/
