Hvad, der umiddelbart ligner en søvnig, lille flække, er en yndet udflugtsdestination for elskende par. Der er tale om landsbyen Hinton ved Bristol i det sydvestlige England. Men nu skal det have en ende, ifølge Hinton Menighedsråd. Det skriver Metro.
Læs også: By raser over tis og lort: "Cykelryttere, vores landsby er ikke et offentlig toilet"
Beboerne i Hinton er temmelig trætte af de mange par, som dyrker sex i det fri. I flere år har folk, især yngre par, valfartet til Hinton for at knalde.
Det lokale menighedsråd går nu aktivt ind i sagen, og indtil videre er de kommet frem til, at problemet skal løses med sexdræberen: skilte. Og så skal Hintons borgere ringe til politiet hver gang, de ser nogen dyrke sex i det fri.
Læs også: 8 ærlige bekendelser: Her er mit pinligste sex-øjeblik
Hotelejer i Hinton, Angela Gent, så for nylig et par, der hyggede sig i nogle buske.
- Byen har været berygtet for det i årevis…beboerne finder det enten sjovt eller vælger at ignorere det, eller også føler folk ikke, at der bliver lyttet til dem eller gjort noget ved sagen, forklarer hotelejeren til Metro.