LIGE NU: Her er der E. colibakterier i vandet

Sarah S

70 uger siden

|

15/08/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du bor i dette område, så bør du koge vandet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er fundet e. colibakterier i vandet fra Breum vandværk.

I en prøve fra drikkevandet, udtaget på Breum Vandværk, er der fundet E. colibakterier.
Indtil videre anbefales vandværkets forbrugere at koge vandet, før de drikker af det eller bruger det til madlavning.

Det skriver Skive Kommune i en pressemeddelelse.

Breum Vandværk er begyndt på at orientere forbrugerne om forureningen.

Kogevejledning og anvendelse af vandet

Ved kogning forstås:

  • I en gryde skal vandet »spilkoge« i 1 minut (100 °C).

  • I en elkedel gives en portion vand to opkog med 2-5 minutters mellemrum.

  • Kaffe- og temaskiner kan anvendes, hvis vandet i disse maskiner opvarmes til min. 80 °C.

Brug kogt drikkevand til:

  • Skylning af salat eller andre rå grøntsager, som skal spises rå. I stedet kan skylningen foretages med kogt vand.

  • Tandbørstning – anvend kogt vand. Proteser o. lign. kan ofte renses ved at blive lagt i kogt vand.

  • Opvask i hånden.

  • Rengøring af køkkenborde og skabe, der er i berøring med mad.

Ukogt vand kan bruges til:

  • Madlavning når maden skal koges.

  • Bruse- og karbadning men vær opmærksom på ikke at drikke vandet – gælder måske især børn.

  • Tøjvask

  • Opvask i maskine

Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til forureningen, men Breum Vandværks bestyrelse ar-bejder på at spore kilden til forureningen og vil løbende få taget nye prøver, indtil forureningen er fundet og fjernet.

Når forureningen er fjernet, udsendes en pressemeddelelse om ophævelse af kogeanbefaling.