Lene Beier og familien vil flytte til Østrig: Det siger mor Jytte om beslutningen

Sarah S

70 uger siden

|

15/08/2023
Nyheder
Lene og Anders Beier på dette års Smukfest: Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Lene og Anders Beier på dette års Smukfest: Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Nu taler Lene Beiers mor ud om familiens beslutning om at flytte til Østrig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommerferien har Lene Beier og hendes mand, Anders Beier, brugt i Østrig. 

De har nemlig en stor drøm om, at de sammen med sønnerne Arthur og Otto, skal flytte til Østrig. Allerhelst allerede næste år.

Drømmen er, at familien skal drive et familie-hotel sammen dernede. 

Derfor har familien brugt sommerferien i Østrig, hvor de har kombineret både sommerferie og research, for at finde det rette hotel. 

Dog har familien endnu ikke fundet det rette hotel. 

Drømmen betyder også, at familiens hus i Dragør er sat til salg. Her har de ellers boet side om side med Lene Beiers mor, Jytte og Lenes Beiers søster og familie.

Men nu får det jo måske snart en ende. 

I den forbindelse har mediet Amagerliv spurgt Jytte, hvad hun mener om familiens flytteplaner. 

Mor Jytte fortæller, at hun selvfølgelig er trist over, at det snart er slut med at bo så tæt. Men hun understreger også, at hun aldrig vil spænde ben for Lene og familiens drømme. 

Faktisk er Jytte ikke afvisende overfor, at måske rykke med til Østrig. Det fortæller hun også til mediet. 

"Jeg vil gerne være en del af hotellet i Østrig, hvis det er realistisk. Jeg vil også have behov for et sted at bo, så der er mange ting, der skal falde på plads. Jeg har også nogle børnebørn fra min yngste datter i Dragør, som jeg ikke bare kan slippe. Det kan jeg måske først den dag, hvor de begynder i skole, og mormor ikke længere er førsteprioritet," lyder det fra Jytte. 

Om familien når at realisere drømmen om et hotel i Østrig, allerede i sommeren 2024 må tiden vise. 

Lene Beier har tidligere udtalt, at hun ikke forestiller sig, at flytningen vil betyde, at det er slut for hendes karriere som tv-vært. Hun forestiller sig, at hun vil rejse til Danmark og bo i perioder med optagelser og så efterfølgende igen tage til Østrig.