Projektet er et pilotprojekt, som kan udvides til andre lande, hvis der er opbakning til det. Prisen i Tyskland og Østrig bliver 222€ om måneden, hvilket svarer til ca. 1.665 kroner.
Den tyske supermarkedsgigant har tidligere slået et slag for elektriske biler ved at tilbyde gratis opladning på deres parkeringspladser udvalgte steder.
Dette tiltag blev dog så populært, at opladerne konstant var optaget også af biler, der ikke tilhørte LIDLs kunder. Derfor blev det lukket ned. Nu kommer LIDL så med deres nye elbil-tiltag.
Kinesisk el-bil
Bilen, som tyskerne og østrigerne snart vil kunne leje, er baseret på Zotye Shima E30. Det er en lille elektrisk to-sædet elbil med en elmotor på 35 kW/48 hk. Den skyder en topfart på 115 km/t.
Det er ikke nogen gigant-bil, den måler 2,87 m i længden og er 1,56 m bred og høj. Den vejer 930 kg og kan transportere 150 kg. Den har et bagagerum på 230 liter.
Foto: Lidl
Rækkevidden på den nye LIDL-favorit er næsten 300 km. Ved bykørsel skal man dog ikke regne med mere end godt 200 km. Batteriet kan oplades med 11 kW i timen (AC) eller 30 kW i timen (DC), hvilket tilbydes på mange LIDL-pladser i Tyskland og Østrig.
Prisen på herligheden bliver i alt til €222 om måneden. Bilen har aircondition, navigation, en DAB+ radio, nøglefri adgang, et bakkamera osv.
De første tilbagemeldinger fra LIDL er, at der er stor interesse for deres elbil-projekt. Om det kommer til Danmark, det må tiden vise.