Leder til pædagoger: Brug feriedage, når I er syge

Alexander Klemp

9 år siden

|

01/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere pædagoger fra en større institution i hovedstadsområdet fortæller, at de bliver presset til at tage ferie, når influenzaen banker på døren, fortæller Avisen.dk.

- Hvis du bliver syg en gang til, bliver du kaldt ind til endnu en samtale. Og så er det ude af mine hænder,- har pædagogerne fået at vide. 

Læs også: Grænsen er nået: Kræver loft for, hvor mange børn en pædagog må tage sig af

En leder har indkaldt pædagogerne til en samtale, hvor de skal lægge en plan for, hvordan de nedsætter deres sygefravær. Dette er sket, selvom der har været tale om sygdomsforløb på 3-4 dage. 

Det er ved disse møder, at lederen har opfordret pædagogerne til at bruge deres feriedage under sygdom, da de således ikke vil tælle med som sygdomsfravær.

Flere pædagoger fortæller, at de får indtryk af, at deres stilling kommer i fare, hvis de bliver syge og skal indkaldes til en mere alvorlig samtale med lederen. 

Læs også: Pædagog blev syg efter forældres klager - får ikke erstatning

- Jeg føler, at vi bliver truet til at bruge ferie, når de vi er syge. Ellers risikerer vi at blive fyret,- fortæller en pædagog.

Nogle pædagoger har valgt at gå på arbejde med feber i frygt for konsekvenserne.

- Det er meget stressende for mig at være syg, fordi jeg tænker på, at det tæller på sygekontoen,- fortæller en anden pædagog.