Langtfra som håbet: Trist nyt for Lars Løkke Rasmussen

Emil Martesen

32 uger siden

|

10/05/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er langtfra som håbet for den tidligere statsminister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et gammelt dansk udtryk lyder, at man skal smede mens jernet er varmt.

Og selvom opfølgning ofte kan nøglen til vedvarende succes, så synes de ikke at være tilfældet for Lars Løkke Rasmussen.

For efter et par vilde år for udenrigsministeren, der har budt på en succesfuld boglancering i 2019, et nyopstartet parti og en plads i regeringen med selvsamme parti, er der nu knap så meget at juble over for den karismatiske politiker.

Hans seneste lydbogsprojekt med Kirsten Jacobsen, 'Befrielsens pris', har mødt en kølig modtagelse blandt anmeldere.

Den tidligere statsminister som tilbage i 2019 rystede det politiske landskab med sin bog 'Befrielsens øjeblik', har tilsyneladende ikke formået at genskabe den tidligere buzz med denne nye udgivelse.

'Befrielsens pris' blev lanceret denne onsdag og tildeles kun to ud af seks mulige A'er af netmediet Altinget.

Det skriver B.T.

Anmeldelsen, der er skrevet af Altingets ansvarshavende chefredaktør Jakob Nielsen, peger på, at lydbogen ikke er 'særlig interessant' og kritiserer dens mangel på kohærens:

"Dertil er den for flyvsk. Det ene øjeblik taler Løkke om regeringens dårlige målinger, det næste øjeblik er han i gang med at forklare betydningen af den militante houthi-bevægelse i Yemen", skriver Altingets ansvarshavende chefredaktør.

Men det stopper ikke her.

Også hos Avisen Danmark er tonen langt fra imponeret. Casper Dall, avisens politiske redaktør, sammenligner de to værker med markante ord:

"Mens Lars Løkke Rasmussens bog 'Befrielsens øjeblik' fra 2019 var en bombe i dansk politik, så er der i Løkkes nyeste bog - 'Befrielsens pris' - end ikke knaldperler", lyder det skarpt fra Dall.

Den tidligere statsminister, som ved sidste folketingsvalg i 2022 endte med at indgå i en koalitionsregering med Socialdemokratiet og sit nye parti, Moderaterne, synes derfor at have mistet noget af den tidligere evne til at sætte dagsordenen med sine udgivelser.

Denne gang var der ingen bombastiske afsløringer eller politiske jordskælv som dem, der fulgte med hans tidligere værker.

Samlet set fremstår 'Befrielsens pris' som en mere dæmpet og måske også en mere introspektiv tilføjelse til Løkkes forfatterskab, hvor den store politiske effekt udebliver.