For lange middagslure kan være skadelige: Så længe må du sove midt på dagen

Christina Ledertoug

444 uger siden

|

21/06/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Øjnene bliver tungere og tungere, og trætheden skyller ind over kroppen som bølger. Til sidst kan man bare ikke andet end at overgive sig til trætheden og tage en middagslur.

Men inden øjnene lukker i, skal man huske at stille alarmen, så man ikke kommer til at sove for længe. Det kan nemlig gå slemt udover helbredet, hvis man sover for længe. Det skriver The Independent.

En ny undersøgelse af Dr. Tomohide Yamada, der blev præsenteret på American College of Cardiologys 65. videnskabelige årsmøde, advarer nemlig om, at power naps på mere end 40 minutter øger risikoen for type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

Læs også:Disse 7 ulækre ting skal vi holde op med at gøre i badet

Yamada forskning tog udgangspunkt data fra over 300.000 mennesker fra hele verden, og her viste analyser, at hos dem der sove for meget i løbet af dagen steg risikoen for type 2-diabetes med 50 procent.

Mens en kort lur på under 30 minutter ingen indflydelse havde på disse faktorer.

- At tage en middagslur er almindeligt udbredt i hele verden, det gør det derfor vigtigt at have fået en afklaring på forholdet mellem det at tage en lur og metabolisk relaterede sygdomme. På den måde kan man bedre tilbyde en ny strategi for behandling, især da metabolisk sygdom er steget støt på verdensplan, siger Dr. Tomohide Yamada, skriver The Independent.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: