Landsretten idømmer Britta Nielsens børn fængselsstraf

Mathias Busekist

166 uger siden

|

13/10/2021
Nyheder
Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix
Landsretten valgte desuden at skærpe straffen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er blevet bekræftet, at Østre Landsret har afgjort, at Britta Nielsens tre børn, Samina Hayat, Jimmy Hayat og Jamilla Hayat, skal i fængsel, efter at være blevet kendt skyldige i groft hæleri for omkring 51 millioner kroner.

Landsretten har endvidere valgt at hæve retten med et halvt år.

Anklagemyndigheden får dermed sit ønske om en skærpet straf opflyldt. 

Fængsles i flere år

Samina Hayat, der er dømt for at have modtaget omtrent 37,2 millioner kroner igennem ti år, bliver straffet med fire års fængsel, mens Jimmy Hayat, der er dømt for at have modtaget 10,7 millioner kroner i sammer periode, straffes med tre års fængsel. 

Jamilla, der er dømt for at have modtaget 3,5 millioner kroner, straffes med to års fængsel. 

Jimmy Hayat blev desuden også kendt skyldig i besiddelse af børneporno, som man fandt liggende på en ekstern harddisk. 

Ingen af de tre børn har fået hele eller dele af straffen betinget, hvilket betyder, at straffen skal afsones, ligesom der heller ikke vil være mulighed for at anke dommen. 

De nægter alle at være skyldige, selvom ingen af dem var til stede, da dommen blev afsagt. 

Britta Nielsen, der vidnede, støttede børnenes forklaringer om, at de intet vidste om morens kriminalitet, og at de heller ikke vidste, hvad hinanden hver især fik.